Dansk udgave af "Hathapradïpikä"eller "Hathayogaens lys", som er hovedværket om hatha yoga. Bogen henvender sig til yogalærere og erfarne praktiserende. Også for læsere med interesse for hinduisme.
Bogen omfatter fire belæringer om kropslige positurer, åndedrætsøvelser, yogiske teknikker og dybdemeditation. Herefter følger originalteksten på sanskrit, efterfulgt af illustrationer til de femten äsanaer. Sidst i bogen findes essay om udbredelsen af hatha yoga fra Indien til Danmark. Det oprindelige værk "Hathapradïpikä" er fra 1450 e.v.t. Bjarne Wernicke-Olsen og Silje Lyngar Einarsen har oversat fra sanskrit, introduceret og kommenteret. Tidligere har de sammen udgivet Varanasi - hinduismens brændpunkt.
Denne seriøse og betydningsfulde udgivelse giver en udførlig introduktion til hatha yoga, yogaens praksis og den filosofiske og historiske baggrund. Bogen udgør en ikke helt lettilgængelig forståelsesnøgle til yoga og kommer også kommer omkring hinduisme, tantra og meditation. Bogens forside og udstyr signalerer seriøsitet.
Interesserer man sig for hatha yoga findes fx også Vejledning i Hatha-YogaHatha-yoga og Hatha-yoga, som dog begge er af ældre datoInteresserer man sig for hatha yoga findes fx også Vejledning i Hatha-Yoga og , som dog begge er af ældre dato.