Selvbiografisk roman om August Strindbergs selvvalgte ensomhed, da han erkender, at samværet med gamle venner og bekendte kun efterlader ham tomhed. Per Petterson fortæller i et efterord om den betydning, bogen har haft for ham. For den eftertænksomme romanlæser.
I autofiktionens stil beretter August Strindberg om, hvordan han har trukket sig helt tilbage fra selskab med venner og almindelig dagligdags samtale med fx naboer. Han læser sin yndlingsforfatter Honoré de Balzac, skriver digte på baggrund af tilfældige indtryk, han får under sine gåture i Stockholm, hvor han genser og mindes de huse, han tidligere har boet i. Et hurtigt blik ind ad et vindue kan give stof til et digt eller en lang fortælling, og "vanen med at omsætte det oplevede i poesi åbner sikkerhedsventilen for overskud af indtryk og erstatter behovet for at tale". I et efterskrift fortæller forfatteren Per Petterson om den betydning Strindbergs "Ensom", har haft for ham.
Det er en intens oplevelse at læse Strindberg, der med et rigt sprog efterlader flertydigheder og indre hemmeligheder, og det er måske her, at forfatteren finder kilde til inspiration.
Denne selvbiografiske roman ligger i forlængelse af InfernoLegender (Ved Gregers Steendahl) og Legender, der også er blevet fornemt nyoversat af Gregers Steendahl og udsendt af samme forlag i samme grafiske udformningDenne selvbiografiske roman ligger i forlængelse af Inferno (Ved Gregers Steendahl) og , der også er blevet fornemt nyoversat af Gregers Steendahl og udsendt af samme forlag i samme grafiske udformning.