Books / nonfiction

España, por favor : 100 ting, du ikke vidste om Spanien og spanierne!


Description


En sjov bog om Spanien og spaniernes kultur. For rejselystne læsere, som overvejer Spanien som rejsedestination.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. May 2021

By

By

Hamide Kara

d. 11. May 2021

En sjov bog om Spanien og spaniernes kultur. For rejselystne læsere, som overvejer Spanien som rejsedestination.

Forfatter Pia Sloth Poulsen har i samarbejde med illustrator Lars-Ole Nejstgaard portrætteret Spanien og den spanske kultur med 100 små tekster og tilhørende illustrationer. Med spanske overskrifter som fx "El abanico", "Hola y hasta luego", "Los idiomas", "Las persianas", "La titulitis" skriver forfatteren bl.a., at mange ord som flamenco, siesta og calamares er gledet ind i det danske ordforråd. Men det er forfatterens holdning, at der alligevel mangler kendskab til Spanien, og i bogen forsøger hun at beskrive det, som kendetegner spanierne og den spanske livsstil. "Spansk livsstil adskiller sig fra de fleste andre landes, hvad angår de tidspunkter på dagen, som man står op, går i seng og i særdeleshed spiser på. I ingen andre europæiske lande spiser man middagsmad klokken 15 og aftensmad efter klokken 21 ...".

Med humor og glimt i øjet introducerer Pia Sloth Poulsen, som er fastboende i Spanien gennem mange år, læseren for Spanien med en ligefrem og underholdende skrivestil. For læsere, som vil kende den spanske kultur, herunder ritualer, bandeord og spaniernes særegne adfærd som manglende punktlighed, fra en anderledes vinkel, så er bogen god og oplagt til formålet. De mange illustrationer med taleboblerne til hver tekst virker smart.

En anden tilsvarende titel om Spanien er: Portræt af Spanien.