Sofie Jama debuterer med en tankevækkende og underholdende roman om at være fremmed, og holde fast på sig selv, mens man slår rødder i en ny kultur. Stort anlagte fortælling med fokus på kvindeliv, islam og identitet, vil tiltale en bred skare af romanlæsere.
Pigen Baraka flygter sammen med sin mor fra borgerkrigens rædsler i Somalia til Danmark. Som omskåren troende muslim har hun svært ved at forene begge kulturer, og da hun møder den ældre jødiske kvinde Rosa søger hun en ny identitet. Hun skifter navn til Marie, bryder med sin familie, og gør alt for at blive dansk. Men et efterskoleophold, en dansk uddannelse, en dansk mand, udforskning af sin seksualitet og en skuespillerkarriere i udlandet bringer hende ikke, den klarhed hun ønsker. Maria fortæller historien i tre spor: hendes egen historie, Rosas historie og flygtningedrengens Umars historie. Sofie Jama har selv levet sine første år i Somalia.
En sanselig, poetisk og vigtig bog. Der er en nerve i fortællingen som holder læseren fanget fra start til slut. Man bliver grebet af den til tider lidt kulørte historie, mens man bliver klogere på livet som flygtning. Maria, Umar og Rosas historier glider sammen både på det konkrete plan, men også i tematikker som identitet, at være på flugt, at være søgende og længslen efter at finde sig selv.
Som en ny spændende stemme i dansk litteratur, og med sit fokus på islam og en kvindelig udviklingshistorie ligger bogen sig fint i samme genre som Dødevaskeren.