Et dejligt besøg

Elizabeth Jane Howard kender vi fra den populære Cazalet-krønike foruden nogle gode og gedigne romaner om familier, liv og skæbner i det britiske, om kærlighed og sorger alt sammen indfølt, som oftest med et charmerende lune og vid. Denne roman repræsenterer starten på det alt sammen. Den udkom i 1950, hvor forfatteren ellers kun havde skrevet noveller. Tiden er omkring udbruddet af 1. Verdenskrig, hovedfiguren er ved fortællingens begyndelse en ganske ung pige, der vokser op i en fattigfin familie med 4 børn. Vi følger hende bl.a. på besøg hos fjern familie af landadelen, hvor tilværelsens udfordringer så småt begynder at gå op for hende. Hun arbejder ihærdigt på sin personlige frigørelse, og det lykkes hende også at finde et selvstændigt ståsted i tilværelsen og får måske sine skribentambitioner opfyldt. Vi kan sagtens fornemme både den senere mere markante ironi og den indfølte omsorg for en histories figurer. Howards billeder er her både smukke og overraskende fx: "Mine tanker var ligesom en mønt i en vandpyt, glitrende og uklar", det eneste negative, der kan trækkes frem er de mange, mange ord, der ikke flytter fortællingen nævneværdigt. Men det er en indtagende og udpræget sympatisk bog.

Read the full assessment