Books / nonfiction

Et hav af idéer : praktisk håndbog i facilitering af idéudviklingsprocesser


Description


Om at have fokus på udviklingen af idéer, så potentialet i en innovationsproces løftes, og det endelige output ikke begrænses af idéens manglende potentiale.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Jan. 2020

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 23. Jan. 2020

Inspirerende mix af teori og praksis med fokus på, hvordan man, fx som iværksætter, arbejder med at udvikle sin idé om et produkt eller en service, endnu før man faktisk udvikler idéen til et produkt og markedsfører det. Oplagt for iværksættere og andre idémagere.

"Innovation er nødvendig. Den får virksomheder til at overleve i et konkurrencefyldt farvand". Sådan skriver forfatteren indledende i sin bog, som har undertitlen: "Praktisk håndbog i facilitering af idéudviklingsprocesser". Forfatteren skriver også, at bogens formål er at "gøre den kreative proces så praktisk anvendelig som muligt". Han har valgt at bruge det at fiske som en "metaforisk ramme" i sin bog, hvor han bruger begreberne "baiting, fishing og catching" som mere praktisk orienterede begreber svarende til innovations-teoriens klassiske tredeling, fx "problemidentificering, idéudvikling og idéudvælgelse". Efter en teoretisk introduktion og præsentation af "fiskemodellen" er den praktiske del af bogen med øvelser så opdelt med overskrifterne "Baiting, Fishing og Catching". Rikki Tholstrup Jørgensen er cand.it. i kommunikation og organisation. Han underviser og er iværksætter.

Forfriskende og velskrevet bog om innovation, hvor valget af fokus på idéudviklingsfasen før produktet udvikles og gøres kommercielt, er virkelig tankevækkende.

En lærebog om bl.a. idéudvikling er fx Ideudvikling.