Et hjem ved verdens ende

Amerikaner f. 1953 debuterer hermed på dansk med sin roman nr. 2 og internationale gennembrud. Hans alter ego Jonathan vokser op under beskyttede men følelsesmæssigt forarmede kår i Cleveland,Ohio. Er sin mors fortrolige, lytter til rockmusik dagen lang, tager på high school og bliver kæreste med naboens mutte dreng. Efter universitetet forsøger han sig i New York med det søde bohemelivsammen med en slyngveninde, og senere kommer barndomsvennen til. Men hjerterne er ikke så vilde, og på et tidspunkt konkluderer hovedpersonen: Det liv jeg havde indstillet mig på er blevet aflyst.Derefter retur til landlig idyl i Woodstock - af alle steder- sammen med familien, som han kalder veninden og kæresten, der i øvrigt får et barn sammen. Historien fortælles i jeg-form, men indimellem giver han ordet til sit livs tre vigtigste personer: moren, veninden og kæresten. Livseksperimenter veksler med skæbnetro afventen på at noget skal vise sig, men centralt er hans syn påfamilien som livetsstore smeltedigel på godt og ondt. En tid og en generation givet i et stort og overbevisende signalement, der tematisk og i sin fotografiske nøjagtighed kan minde om ChristianKampmanns familie- og udviklingsromaner.

Read the full assessment

Et hjem ved verdens ende, 1992 kommer her i en ny udgave, aktualiseret af filmatiseringen af romanen. Den følger Jonathan og Bobby fra opvæksten i Cleveland, Ohio i 1960'erne, til de er i begyndelsen af trediverne. De er bedstevenner, en kort tid kærester, men rejser til New York, hvor de flytter sammen med den noget ældre Clare, som er Jonathans sjælsveninde og får barn med Bobby. De køber hus på landet, åbner en restaurant og plejer Jonathans tidligere kæreste, Erich, der dukker op venne- og familieløs og døende af AIDS. Synsvinklen skifter mellem fire fortællere, Jonathan, Bobby, Clare og Jonathans mor. Romanen virker stadig aktuel, er velskrevet og filmisk men uden særlig dybde, med 1960'ernes musik som fortællingens puls. Den beretter om opbrud i livsformer, kernefamiliens sammenbrud og søgen efter nye former for kærlighed og familiemønstre. Men først og fremmest handler romanen om problemer med at blive voksen og tage livet på sig i stedet for at drømme om alt det, der kunne være, og skuffes over, at det alligevel ikke bliver. Cunningham fik sit internationale gennembrud med denne roman men er herhjemme (fortjent) mere kendt for den prisbelønnede Timerne, 2000, der også er filmatiseret.

Read the full assessment