En hvid kvinde og et sort barn tager på en langsom, farefuld rejse på floden gennem Colombias regnskov. Hvor skal de hen og hvorfor? Til læsere, der kan lide tænksomme romaner fra Sydamerika.
En kvinde og et barn tager den langsomme flodbåd, for det, de skal, haster ikke. Hele tiden er de utrygge, hele tiden hører de skud. De møder mennesker og oplever steder, og overalt er der en trykket stemning. Der er nogen, der dør undervejs. Der er ild og heksekunst. Der er sorg og kærlighed. Floden er som et langt sår gennem regnskoven.
Bogen er et stemningsbillede fra et utrygt Colombia, men også en roman om forældreskab, sorg og tab. Det er en velskrevet og barsk bog, der tager dig med ind i den utryghed, der hersker, når man ikke ved, hvem der skyder og hvorfor, men bare at det er farligt. Aldrig lade dit barn ude af syne. Aldrig gå væk fra vejen. Kig dig hele tiden tilbage. Det er barskt, men desværre virkelighed for mange.
Stemningen, mismodet og det sydamerikanske minder om Nat i Caracas.