Skandinaviske krimier nyder i skrivende stund kolossal læserinteresse. Denne forfatter vil ikke tiltale læsere med hang til action, her handler det om den stille, oftest psykologisk baserede udvikling.
Dette er bind 8 i serien med kommissær Erik Winter fra Göteborgs Politi i hovedrollen, denne gang finder handlingen sted i byens uigennemtrængelige indvandrermiljø. I en nærbutik med døgnåbent finder en taxachauffør en meget tidlig morgen 3 lig, unge mænd af anden etnisk herkomst der alle er skudt ned, nærmest en henrettelse. Da den enes hustru dernæst findes myrdet, samt endnu en ung mand fra miljøet, stiger stressniveauet hos politiet, og spændingen hos læseren. Ingen vil tale, og da slet ikke med politiet, det er jo dem, der hjælper regeringen med at sende folk ud af landet. Man kan i romaner fra underholdningsgenren ofte savne dialoger, det sker ikke her. Historien skrider langsomt frem, stort set kun båret af de ofte ultrakorte dialoger mellem Winter og hans medarbejdere, eller hans indre overvejelser. Ind imellem er blandet små afsnit med erindringsbilleder fra et land med sand og en brændende sol, vi kan kun gætte på hvem?.
Fortælleformen i denne roman er så helt anderledes end en del andre i krimigenren, her er det ideer, betragtninger og intuition, der bærer fortællingen.
Kendskab til figurerne fra tidligere bind er en fordel ved læsning af denne fremragende krimi.