Ettusindesekshundrede og firetyve minutter i Mumbai

Digtenes sproglige opfindsomhed og sans for (selv)iscenesættelse vil primært appellere til yngre lyriklæsere, der også har mødt poesien på Spoken Word-scenerne.

"Jeg vil leve hvert minut/ rejse sekunderne væk" hedder det i et af de første digte i Jonas Gülstorffs samling. Rejsen væk fra det hjemlige og kendte til fordel for konfrontationen med det fremmede og anderledes - i dette tilfælde Indien og Mumbai - er det tema der forbinder bogens tekster. Formmæssigt varierer de fra ultrakorte one-linere til mere kompakte prosablokke af tekst, der folder situationer og sanseindtryk bredere ud. Her skildres mødet med rickshaw-chaufføren, gadehandlerne, fattigdommen og kontrasten mellem hotellernes lobbyer og gadernes flokke af tiggende børn. Gülstorff skriver med en vis ironisk distance. Derved undgår han det alt for patetiske, men med sine slagkraftige og velturnerede formuleringer og fikse ordspil glider han til gengæld også af i forhold til det konfliktstof, der ligger i emnet. Gülstorff har senest udgivet digtsamlingen Mindreværdskomplekset, 2009. Han har arbejdet som studievært, skuespiller og som performer på Spoken Word- scenen.

Hvor forskelligt to forfattere kan gribe rejsetemaet an har man et godt eksempel på ved en sammenligning med en anden nylig udkommet digtsamling: Pia Tafdrups Trækfuglens kompas.

Jonas Gülstorff kan noget med sproget, men hans digte sætter ikke noget på spil og er påfaldende fattige på sansning og sanselighed.

Read the full assessment