Romanen handler om tre generationer af kvinder og deres familieforhold. Den er skrevet i samme personlige og karakteristiske skrivestil som forfatterens første roman Jelne fra 2007.
Den gamle mand Albert Kaiser ligger på sit dødsleje omgivet af tre kvinder, nemlig hans hustru Ebba, hans datter Agnete og hans barnebarn Ida. Alle tre søger i ventetiden et opgør og en forsoning med den døende mand. Deres liv beskrives både i nutiden og i tilbageblik gennem deres tanker, der kredser om deres families følelser og relationer til hinanden. Den stille Albert og den mere udadvendte Ebba har haft et langt og roligt ægteskab, som blev præget af nogle dramatiske begivenheder i besættelsesårene, hvor han var aktiv modstandsmand og hun forelskede sig i en tysk officer. Datteren har et uafklaret forhold til sin far, som har knyttet sig stærkt til barnebarnet Ida. Sproget er minimalistisk med lange sætninger, som flyder afsted med de tre kvinders indre monologer og fylder siderne helt ud kun afbrudt af få dialoger og få nye afsnit.
Hovedpersonerne fra forfatterens debutroman Jelne er bipersoner i denne nye roman. Den ligner emnemæssigt Patriarken af Trisse Gejl og Om så det gælder af Hanne Richardt Beck og skrivestilen kan minde om Helle Helle.
En velskrevet og realistisk familiehistorie skrevet i et stilsikkert sprog, der er en integreret del af handlingen.