Eugen Kallmanns øjne

Hvis man kan lide roligt fremadskridende krimier, hvor intet er, som det ved første øjekast ser ud til at være, er man i godt selskab her. Eller krimi og krimi; egentlig er det mere det psykologiske spil mellem mennesker, som svenske Håkan Nesser atter sætter i spil på sin helt egen facon.

Leon Berger har mistet sin familie ved en ulykke, og tynget af sorg forlader han Stockholm for at blive lærer på en skole i byen K i Norrland. Her overtager han stillingen efter den legendariske Eugen Kallmann, der døde for nylig. Døde han naturligt, eller var der tale om drab? Det og flere spørgsmål optager elever og lærere på skolen og også Leon, som finder Eugens foruroligende dagbøger. Der er mange jeg-fortællere og sidefortællinger i bogen, som foregår i 1995. I en epilog 10 år senere bliver de fleste af brikkerne i puslespillet lagt.

Endnu en fin og mangefacetteret bog fra menneskekenderen Nesser, hvor krimidelen er underordnet de psykologiske beskrivelser. Grundtonen er melankolsk og en smule mørk, og historien fortælles i et adstadigt tempo. En glimrende og stemingsfuld bog, som Nessers trofaste læsere vil vide at sætte pris på.

Med sine beskrivelser af det stille vand ligger denne roman i naturlig forlængelse af Håkan Nessers (f. 1950) øvrige psykologiske krimier, lige som den kan minde om krimier af nordiske forfattere som Karin Fossum og Maria Ernestam.

Read the full assessment