Til en lille flække i New South Wales i Australien ankommer en fremmed, en mand ved navn Holland. Han har arvet en forfalden ejendom uden for byen. En dag ankommer Hollands lille datter, Ellen, og hun vokser nu op midt i faderens mærkelige livsværk, han planter ejendommen til med hundredevis af forskellige eukalyptustræer. Ellen vokser op til en usædvanlig smuk kvinde, og da hun er 19 år gammel, træffer Holland en beslutning: Den mand, som kan navngive alle eukalyptustræerne, vinder datterens hånd. Dette er rammen om en usædvanlig, og en usædvanlig insiterende fortælling. I handlingen indflettes små leksikale beskrivelser af de enkelte eukalyptusarter, som på subtil vis kommenterer handling eller personer. Og forfatteren kommenterer legende sin egen fortællerrolle og sproglige overvejelser. Forfatteren er australier, og Eukalyptus er hans første roman på dansk, og hvilken roman. Den er et eventyr og en kærlighedsroman. Forfatteren er uhyre stil- og selvbevidst, men bogen bliver aldrig til koldt litterært skoleridt. Dens overlegne litterære kvaliteter til trods, ejer den en dyb, varm og usentimental humor, som ligger skjult under overfladen. Og så handler den først og sidst om fortællingen som begreb.