Books / nonfiction for children / undervisningsmaterialer

Europa


Description


Med fokus på Storbritannien, Polen og Spanien fortælles om Europas historie, landskab og klima, og om hvordan mennesker lever i Europa i dag.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Dec. 2009

By

By

Marianne Andreasen

d. 2. Dec. 2009

Denne udgivelse er i serien De store fagbøger og henvender sig til børn fra ca. 4.-6. klasse. Bøgerne kan læses uden formidling og kan bruges til selvstændig læsning, som klassesæt, faglig læsning eller til opgaveløsning. Også den alment interesserede læser kan få fornøjelse af bogen.

Indledningsvis definerer bogen, hvad en verdensdel er og fortæller specifikt om Europa, udviklingen og den politiske situation, der har præget det 19. århundrede. Så følger en beskrivelse af bl.a. landskab og klima, den geologiske udvikling, landbrug og industri, Europas sammensatte befolkning og Romerriget og Grækenlands betydning for udviklingen. De to verdenskrige, delingen i øst og vest samt samlingen af Europa igen, erhverv og hvordan Europa udvikler sig i dag - også global opvarmning er nævnt - bliver udmærket fortalt. Forfatteren har valgt at beskrive tre lande grundigere, som hhv. repræsenterer et vestligt, et østligt og et middelhavsland, nemlig Storbritannien, Polen og Spanien. Bogen slutter med en opsummering af muligheder for fremtiden med en fælles indsats i Europa.

Munksgaards meget gamle serie havde en bog kun om Europa. Ellers er EU som en landsby, 2004 det nærmeste at sammenligne med, selvom denne er om lande i EU.

Det er en udmærket bog, der meget kort fortæller om de fælles forhold i Europa. Men beskrivelserne er så summariske, at hvis man virkelig vil have informationer, må man søge et andet sted. Fx i bøger om de forskellige europæiske lande.