Endnu en "moppedreng" fra Klaus Høeck, en digtsuite på 448 sider - men også en digtsamling, der absolut er umagen værd og som, når man er kommet ind i læserytmen, åbner sig op og bliverspændende som en roman. Bogen falder i tre afsnit: Skoven, Himlene og Strandene. I første afsnit tager forfatteren udgangspunkt i sin mors snarlige død, i andet afsnit gør han boet og erindringerneop under et ophold i moderens hus og i tredje afsnit søger han via de fynske strande og allusioner til to fynboer: Carl Nielsen og H.C. Andersen at finde nyt afsæt i en bearbejdelse af sorgen.Forløbet er bygget stramt op med digte der veksler i tema og tone, fra digte om natur og eventyr og sorg og død til digte om Proust og en stribe af jazzens største solister. En spændende bog, derkræver tid og mod, men på mange måder er mere åben end Høecks første mammut Hjem fra 1985. Jørgen Bispelunds 100 ledsagende tegninger refererer ikke til de enkelte digte i bogen, men supplerer densmelankolsk, eftertænksommetone godt.