Tvivlen : vidtgående digte, ekkoer, og vores indre variationer : 18 nervøsiteter

Denne sidste digtsamling vil både være et must for Jacs faste læsere og for andre, der har lyst til at stifte bekendtskab med denne markante digter.

F.P. Jac døde i julen sidste år. I hans efterladte papirer fandt man disse 18 færdige digte, som måske var tænkt som en del af en større samling - måske som den samling, der fremtræder her. Der er tale om meget vellykkede digte, hvor Jac på en gang demonstrerer sit særlige sproglige varemærke, mens han samtidig forfølger den refleksion om egen eksistens og biologi - ja endda hans eget endeligt, som han har indledt i de senere digtsamlinger og næsten profetisk rammer her: "Det er jo kun stumper af historien, som jeg kan få lov at påvirke,/men jeg gør det med min generthed, og vil kun så få til livs(..)Min hovedstol er altid tilgængelig, for man nåede da ikke at blive krukket//". Men digtene er ikke tungsindige; de står og vibrerer i samspillet mellem fortællerens nære ydre begivenheder og de indre refleksioner med helbred, alder og tilstand. Finurlighederne og det utvungne anslag er dæmpet ned på bekostning af den modne digters klarsyn.

Agurkerne kvækker fra 2007 sender med andre af de senere samlinger på samme frekvens. Allerede her peger tematikken fra den vinøse livspoet, en nutids Johs. Ewald, mod konsekvenserne af digterens livsforbrug.

De 18 efterladte digte står ualmindeligt stærkt i Jacs værk. Humor, morbidt klarsyn, afvæbnende temperament og livnydelse samles med en poetisk koncentreret kraft i disse sidste digte.

Læs hele vurderingen