Oplagt og underfundigt fortæller Leif Esper Andersen sit eventyr om prinsen Peter, der ikke passer ind i sin store familie af højfornemme personer, der ikke har andet at sige end "puh" og"bah", når de ser folk bestille noget. Peter søger ned i staldene, hvor han kommer i lære som hyrde. Flere år går, og han vogter sin større og større hjord af køer, lader bygge stalde til dem ogkan til slut træde til, da landet er udhungret efter et latterliggjort oprustningskapløb med nabolandet. For at forstå eventyrets parodi på vores verden og dets ironiske finesser skal mindre børnhave det formidlet af en voksen, men det kan som en god historie læses af børn fra ca. 9 år. Ill. med 5 helsides tegninger af Robert Jensen.