Books / nonfiction

Expect no mercy


Description


Bandidos-medlemmet Lennart Elkjær (f. 1971) fortæller om drabet på sin tidligere bedste ven, om efterforskningen og retssagen, og om tiden i fængsel efter dommen på livstid.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Aug. 2014

By

By

Merete Trap

d. 25. Aug. 2014

Dette er en letlæsningsudgave af biografien om Bandidos-rockeren Lennart Elkjær fra 2013. Bogen henvender sig til store drenge og voksne, især mænd, med læsevanskeligheder.

Her fortæller Bandidos-rockeren Lennart Elkjær om sit liv, fra barndom og frem til i dag, hvor han sidder i fængsel for drabet på sin bedste ven. Lennart Elkjær er dømt for mordet på Mickey Borgfjord Larsen, som han dræbte med en bilbombe i 2003. Lennart fortæller om en nogenlunde normal barndom, en vild ungdom og om livet som Bandidos- rocker, om mordet på Mickey og endelig om hverdagen i fængslet og fremtidsdrømme. Bogen er en del af letlæsningsserien Fag-let, som er lette fagbøger for unge og voksne. Herværende letlæsningsudgave vil være interessant for især store drenge og mænd med læsevanskeligheder, som vil læse om "hårde negle". Teksten er sat i store typer, lange ord er delt med bindestreg, og kapitlerne er korte. Bogen fungerer i forhold til målgruppen, men det mærkes naturligvis, at biografien er forkortet en del og sprogstilen er ændret til en mere pædagogisk tone. Der er en del sort/hvide billeder. Bagerst i bogen medfølger mp3 i plastlomme.

Kan sammenlignes med andre udgivelser fra serien Fag-let fx Jeg er Zlatan, 2013. Emnemæssigt er vi i samme boldgade som biografierne om Jørn "Jønke" Nielsen, fx Jønke - mit liv, 1985.

En udmærket læsebearbejdet udgave af biografien om rockeren Lennart Elkjær. En rigtig omgang "testosteron-læsning" for store drenge og mænd.