Books / fiction for children / roman

Fabeljægeren


Description


Fantasy. Den 12-årige Finn bor i den lille by Dunkellyst, som hærges af uhyggelige monstre, kaldet fabler. Sammen med sin far, der er verdens sidste fabeljæger, må Finn forsøge at hindre fablerne i at få magten i byen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Oct. 2014

By

By

Vera Hollerup

d. 27. Oct. 2014

Første bind i en ny og spændende fantasy-serie for børn og unge om den 12-årige monsterjæger, Finn, der sammen med sin far skal hindre monstrene - også kaldet fablerne - i at trænge ind i den lille by, Dunkellyst.

Dunkellyst er den sidste by i verden, som stadig hærges af fablerne, uhyggelige monstre, der prøver at få magten i byen. Fablerne kommer fra en anden verden og skaber portaler til menneskenes verden. 12-årige Finn er uden succes i lære som fabeljæger hos sin far, der er verdens sidste fabeljæger. Nu er fablernes leder ved at forberede et storstilet angreb på Dunkellyst, og samtidigt er der kommet en ny pige til byen, som synes lige lovligt interesseret i fablerne. Bogen er forfatterens debut på det danske bogmarked.

Det er en meget spændende bog med en sympatisk og handlekraftig hovedperson. Sproget er flydende og velformuleret med mange gode action-scener. Historien er bygget flot op og bliver mere og mere spændende efterhånden som læseren nærmer sig den dramatiske slutning, der også byder på overraskelser. Fortsættelse følger i næste bind. Flot forside, der viser den tapre Finn omgivet af skrækindjagende fabler.

Af andre bøger, der handler om væsener fra alternative verdener, som forsøger at erobre menneskenes verden, kan fx nævnes den svenske fantasyserie "Cirklen". Her er ondskaben ved at trænge ind i en lille svensk by gennem en portal, og seks gymnasieelever med særlige overnaturlige evner bliver udvalgt til at stoppe ondskaben.