En kæberasler af en bog, Morten Sabroes nye! Med et meget personligt og intenst dobbeltportræt af faren og Morten selv, som vil begejstre hans i forvejen store læserskare, og som også må kunne vinde nye læsere.
I bogen tager Morten Sabroe et dybt personligt opgør med sin far, hvis lange og mørke skygge han ønsker at gøre sig fri af. For at kunne distancere sig fra stoffet og som en afværgemanøvre, er bogens ramme Morten Sabroes egen fortælling om skriveprocessen og bogens tilblivelse, og det er i denne metafortælling bogens dobbeltportræt elegant præsenteres. Morten Sabroe beskriver gribende sin fraværende og afvisende far i bogens første halvdel, men det sættes i et selverkendelsens skarpe lys i bogens anden del, hvor Morten Sabroe bebrejder sig selv måden, hvorpå han selv har været far for sine egne børn. Det er nærgående og modigt, uden at være selvudleverende og flæbende. Kæberasleren sætter Morten Sabroe ind direkte mod sig selv og sin skyldfølelse over hans egen generations mål om selvrealisering, som børnene har betalt den dyre og fulde pris for.
Af andre faderopgør skal især Peer Hultbergs rystende Selvbiografi fra 2009 fremhæves, men også Jens Branner fortæller bevægende i Opbrud om sin nødvendige frigørelse fra sin forfatterfars mørke skygge. I forlængelse af Morten Sabroes bog er Henrik Jensens Det faderløse samfund yderst relevant læsning.
Fremragende, hudløs og intens bog om Morten Sabroes opgør og forsoning med sin far, sig selv og sin egen faderrolle.