Amandas hus

Titelfiguren er en for længst afdød ung kvinde, som alligevel bliver omdrejningspunktet i denne roman om kærlighed inden for familien og om dens tro følgesvende: svigt og skyld. Ikke mindst fravær af moderkærlighed spiller en stor rolle som forkrøblende for både adfærd og følelser senere i livet. Historien er bygget op omkring en nutidsbegivenhed, som udløser tilbageblik til en fjern tid - en form der her virker som en konstruktion; nogle anslag til suspense ender som forudsigelige afsløringer af familieskeletter i skabene hos en aldrende forlægger og hans unge sekretær. Uden at være så dramatiske er det disse to personers fortællinger om fortiden, som bærer historien; forf. omgiver den med nutidige handlingselementer, der forbliver inderligt ligegyldige for læseren, uanset om det er kæresteri eller en seksualforbrydelse. Sproget nærmer sig det omstændelige, handlinger og personer beskrives mere end de karakteriseres - og forf. forfalder indimellem til klicheer og tvivlsom psykologiseren. En storby- og nutidsroman, der nok vil mere, end den kan trænge igennem med til sin læser.

Read the full assessment