Books / fiction / roman

Fædre og døtre


Description


John er lykkelig gift, indtil han pludselig ikke er det mere. Samtidig forsvinder hans ældste datter i Afrika, og John må sætte alt ind på at finde hende, selv om han langtfra har ro og overblik i sit eget liv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. July 2015

By

By

Sanne Caft

d. 2. July 2015

Knirker ægteskabet? Læs om John, hvis ægteskab med Anne udfordres, da de involveres i en dramatisk drukneulykke på en ellers fredelig ferie. Da deres ældste datter samtidig forsvinder i Afrika må John sætte alt ind på at redde både hende og ægteskabet. Til læsere af danske hverdagsromaner.

Forfatteren er tidligere gymnasielærer, der her debuterer med en roman om parforholdskrise, skilsmisse, forældreskab og livskrise. Forsiden er et blåligt øde landskab med markant titel i orange. Ifølge bagsideteksten får læseren ".. en dramatisk roman, der krydret med en hel del ironi sætter midtvejskrise, ægteskab og det at være forældre på spidsen.".

Kapitlerne er korte og hele fortællingen er set fra Johns perspektiv. Det fungerer fint og bringer læseren tæt på hans frustration og langsomme indædte beslutsomhed i sin søgen efter datteren i Ghana. Slutningen eskalerer med snyd og fængsel og gennem hele romanen løber spørgsmålet om, hvorvidt ægteskabet kan holde. På trods af den dramatiske bagsidetekst er stemningen i bogen afdæmpet med fokus på Johns kvaler. Det er ikke ueffent, og især forfatterens sprog fungerer fint, mens persontegningen er lidt tynd.

Andre danske hverdagsromaner er fx Der er aldrig hjul på en drømmesengDen tynde luft og Den tynde luftAndre danske hverdagsromaner er fx Der er aldrig hjul på en drømmeseng og .