Til voksne, lidt modne læsere med hang til rejselitteratur og historier om ægteskabelige nedture.
En roman med skiftende synsvinkler om et dansk rejseselskabs tur til Peru. Ingen kender hinanden og påtager sig forskellige roller inden for den samlede gruppedynamik. Nogen vælger at skåle med, andre vælger at holde sig for sig selv. Den generte Freja glemmes af de andre, da en flok guerillakrigere angriber selskabet ved Macchu Pichu. Romanens anden halvdel omhandler behandlingen af det traume angrebet har påført - og om at komme hjem til en hverdag og forsøge ikke at lade sig friste af længsler efter udenomsægteskabelige eventyr. Jævn, lidt triviel historie med manglende tematisk fokus. Sproget er i orden.
Anden litteratur med rejse som katalysator for handlingen kunne være Cathleen Schine Janes evolution. Efter hjemkomsten til Danmark, skifter romanen dog som sagt karakter og bøger med temaet "kedsomhed i ægteskabet og utroskab som mulighed" ligger lige så meget for som rejsevinklen.
Kollektivroman om en flok for hinanden ukendte menneskers grupperejse til Peru. Mad og sjusser-stemningen ødelægges brat da selskabet angribes af en guerillabande. Hjemme i Danmark skal de igen lære at få en posttraumatisk hverdag til at hænge sammen og undgå udenomsægteskabelige fristelser. For modne læsere. Jævnt fortalt.