Books / nonfiction

Familiefred med dine forældre


Description


Sætter fokus på problematikker, der kan ligge til grund for konflikter mellem voksne børn og deres forældre, og giver bud på handlemuligheder, der kan hjælpe til at rumme forældrene uden at miste sig selv. Med cases der beskriver konkrete episoder, følelser og konsekvenser.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2012

By

By

Else Marie Reedtz Cohen

d. 4. Oct. 2012

Bogen er skrevet til voksne mennesker, der ønsker at få en afklaret relation til deres forældre samt til andre læsere med interesse for familiepsykologi.

Bogen er den første i en serie fra Dansk Psykologisk Forlag om familieproblemer. Bogen handler om voksne børn med kompliceret relation til deres forældre. Den beskriver uhensigtsmæssige familiemønstre og har fokus på de problemer, der kan ligge til grund for konflikterne mellem voksne børn og forældre. Første del af bogen er en velskrevet og grundig psykologisk beskrivelse af familiedynamikker og familiemønstre, børns tilknytning til og løsrivelse fra forældre og de voksne børns udvikling. Bogens anden del er fire autentiske beretninger fra voksne om oplevelser i barndom, ungdom og voksenliv og konsekvensen af disse oplevelser. Det er en selvhjælpsbog til de voksne børn. Den viser praktiske redskaber til at forstå og klare egne udfordringer og reaktioner, og den byder på handlemuligheder, der kan hjælpe børnene til at rumme sig selv og forældrene. Bogen anbefaler, at der arbejdes med forståelse, men lover ikke de hurtige resultater. Den er skrevet i alment tilgængeligt sprog.

Det er svært at finde litteratur med helt det samme sigte, men nævnes kan Dorit Aagaard: Find ud af familien : generationernes samspil - på godt og ondt, 2010 og Forældre indefra, 2006. De har nogle af de samme temaer.

En alment skrevet bog om familieliv og -problemer, nyttig for mange mennesker.