Familien : poesi

Flere steder i sin forrige digtsamling Allevegne, 1999, kredser Martin Budtz omkring barndommen der "findes/ i en lille forseglet pakke/ i baghovedet." I sine nye digte tager han fat på at bryde forseglingen for at trænge ned i det personlige erindringsstof. Teksterne har form af en række imaginære fotografier fra familiealbummet set med et dobbeltblik, der på én gang er barnets umiddelbare registrering af hvad der kan ses på billederne, og den voksnes vidende og reflekterede blik ind bag overfladen. Her findes et lag der fortæller en helt anden historie: Mormoderens psykisk afvigende karakter i forhold til den borgerlige normativitet, farfaderens nazistiske sympatier og faderens uoverkommelige skyldfølelse og forsøg på at flygte fra fortiden. Samlingens enkeltdigte er dele af en mosaik hvis brudstykker under læsningen samles i et mønster, uden at der dog gives enkle og entydige forklaringer. I den tidligere nævnte digtsamling udtrykker MB ønsket "om at skrive små prosahistorier/ der rummer alt på få linjer". Med denne bog, der er en slags punkt-roman i lyrisk forklædning, er forsøget gjort, og når det langt hen ad vejen er lykkedes skyldes det balancen mellem det bevidst underspillede og nedtonede i digtenes udtryksform og det personlige og konfliktfyldte stof, man fornemmer de er udsprunget af.

Read the full assessment