Forfatteren, som debuterede i 2000 med Universet er kærligt skriver her sin anden digtsamling. Mens den første samling er en række adskilte digte er hendes nye bog mere en fortløbende samling af titelløse strofer, der til gengæld, som undertitlen antyder, tager udgangspunkt i det at rejse, og hvor ikke mindst Island synes at inspirere. Her kan man af en nødvendig note bag i bogen bl.a. læse at det fantastisk klingende ord Loftfimleikamadur er lig med en akrobat eller direkte oversat en luftgymnastikmand. Samlingen er altså i sin natur fragmentarisk og det varer nogen tid inden den åbner bare lidt. Her er natur som nordatlantisk vulkan, stenede fjeld, hvor bjergfur og fårefjer snerrer og havet detonerer. Der anes måske et hip til turismens overdrev, når en af naturens vidundere stakåndet kaldes envirkeligfemstjerneturistattraktion. Humor er der også fx når i mørke og total stilhed/fløj Gagarin den tapre/testpilot og proletar/pionerkosmonaut/der var så lille/at han måtte sidde på en pude/for at nå op. Samlingens omslag er tegnet af Jan Hartmann Mogensen. Fin lille samling, der nok kræver en rutineret lyriklæser.