Fanny elsker alt slags regnvejr. Sammen med bjørnen Frede går hun ud i regnvejret, hvor de dufter og mærker regnen. Bogen kan bruges til snak og emnearbejde om regn. Fra 3 år.
Fanny er en lille pige i gul regnfrakke og blå gummistøvler, som elsker regnvejr. Hendes ven bjørnen Frede er ikke så meget for at blive våd. Vi følger Fanny og Frede ud i regnvejret. De har fundet på navne til de forskellige former for regn: Drypperegn, regneregn, skybrud, tordenplask og pladdervåd flodbølgeregn. Fanny synes at regnvejr dufter dejligt og føles som kolde prikker på huden. Til sidst vises regndråber i regnbuens farver. Bogens omslag har tegninger af mange forskellige paraplyer.
Bogen er forholdsvis simpel og kan bruges til emnearbejde om regn, hvor børnene kan få flere sanser i brug: De ser, dufter og mærker regnen. Der er ikke nogen fortløbende handling i historien, da bogen består af udsagn om Fanny og Fredes oplevelser i regnvejret: byens farver i regnvejr, skyerne på himlen under regnvejr og folk som flygter fra regnvejret. Illustrationerne følger udsagnet og er også enkeltstående. Enkelte ting i illustrationerne kan virke fremmede for nogle børn: Bjørnen tager en dykkerklokke på, og en ældre dame kører på Segway.
Der findes flere billedbøger om regnvejr fx Ida og regnvandspyttenLuna og Lasse - sommetider regner det og Luna og Lasse - sommetider regner detDer findes flere billedbøger om regnvejr fx Ida og regnvandspytten og .