Far, fare krigsmand

Debutroman af dansk forfatter om, hvordan savnet af en far påvirker en følsom og ensom dreng. En bog, der kan bruges som udgangspunkt for samtaler med børn i samme situation. Målgruppen synes jeg ligger fra 11 år. Forsiden er enkel og grafisk markant.

Marcus' far er i Afghanistan som soldat, og selv om netop dette scenarie snart er en saga blot, så handler bogen måske lige så meget om savn i det hele taget, og hvordan det ikke skal tackles af voksne omkring barnet. Bogen er skrevet i jeg-form, og læseren er derfor nærmeste vidne til de mange tanker og følelser, Marcus går og tumler med. Han savner sin far, han er bange for, at han aldrig kommer hjem, og han er også vred på ham. Men han har også sin egen krig at kæmpe, for tre klassekammerater mobber ham virkeligt ondskabsfuldt, uden han kan snakke med andre end en hjemløs krigsveteran om det. Bogen er skrevet i et følsomt, billedrigt sprog, og som læser er man ikke i tvivl om Marcus' følelser. Bogen ender godt med at faren brat kommer hjem, men den slutning er på en måde lidt for nem og oplagt. Hvad med mobningen, hvad med den noget fraværende mor, og hvordan lærer man at tackle savn, der måske er af mere varig karakter?.

Der findes ikke mange bøger om emnet udover billedbogen Min far er soldat (05/10) og romanen Soldater græder ikke (11/44), den sidste handler dog også om omsorgssvigt.

En følsom og tænksom bog, som jeg især kan se for mig i et terapeutisk forløb eller evt. i skolesammenhæng om emnerne savn og mobberi.

Read the full assessment