Books / fiction for children / roman

Faren i fryseren


Description


Hvad gør man, når man kommer hjem fra skole og finder sin far død? Den 10-årige Jonas gør det usædvanlige at putte ham i fryseren og forsøge at klare sig selv.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 2003

By

By

Helle Andersen (skole)

d. 12. Mar. 2003

For den syvårige Jonas var det uhyggeligt og sørgeligt at miste sin mor overraskende hurtigt p.g.a. en hjernesvulst. Men dertil at komme intetanende hjem fra skole tre år senere og finde sin spinkle hostesyge far død er katastrofalt. Han er lammet af sorg og dystre tanker om fremtiden. Efterhånden lugter liget, og da Jonas har brug for at tænke mere, griber han til den absurde handling at komme det i fryseren. Så starter hans ensomme mareridt for alvor. Ikke så sært at han får mavekramper, hører stemmer, har koncentrationsbesvær og vender op og ned på dag og nat og drøm og virkelighed. Blev fryseren nu hentet, og kørte flyttebilen med Jonas galt, så fryseren røg til bunds i søen? Her starter læserens mareridt. For hvad indgår i drengens fortløbende fantasifilm, og hvad sker i virkeligheden. Hvad der var mest af, afsløres først til sidst. Genren er nærmest en junior-psykologisk thriller. Sprogligt følger bogen udmærket en tiårig drengs formodede tankespind, men for en læser på mellemtrinnet, bliver mareridtet dog usædvanligt langt og efterlader nok en del forvirring og irritation ang. den egentlige handling. Heldigvis er en happy end med en god plejefamilie til Jonas nem at forstå. Titlen og forsiden vil i sig selv vække interesse.


The libraries' assessment

d. 12. Mar. 2003

By

By

Elisabeth Bennetsen

d. 12. Mar. 2003

Jeg har svært ved at se, hvad den debuterende forfatter vil fortælle med denne mærkelige og makabre bog om en tiårig dreng, som bor alene med sin førtidspensionerede far. En dag kommer drengen hjem fra skole og finder sin far naturligt død. Hvad gør man så? Jonas gør, hvad de færreste i den alder ville, for han stopper faren i en stor kummefryser og belaver sig på en Palle-alene-i-verden tilværelse. Han kender farens dankortnummer, familien er langt væk, og de har ingen omgangskreds af betydning. Bogen blander fantasi og virkelighed på en meget indviklet måde, så det først er til allersidst, man finder ud af, hvad der er sket. Jonas tror, at fryseren bliver hentet af nogle underlige mænd, og at den ryger i en sø. I indbildning flygter han også fra den ene mand, så han ender på sygehuset med en alvorlig hjernerystelse. Her ligger han til naboerne savner ham, og den døde far bliver fundet. Jonas kommer i familiepleje, men ikke uden at på sjælen. Det er en spinkel historie pustet op af detaljer, og det er meget forvirrende, at tingene er så blandet sammen. Det gør bogen usandsynlig, og man føler slet ikke, at man kommer ind under huden på den ensomme dreng. Bogen har en forside, som passer til indholdet, og den kan læses fra 11 år.


Folkeskolen

Årg. 121, nr. 21 (2004)

By

By

Pernille Persson Aisinger

Årg. 121, nr. 21 (2004)


Politiken

d. 29. Mar. 2003

By

By

Steffen Larsen

d. 29. Mar. 2003


Berlingske tidende

d. 18. Mar. 2003

By

By

Kari Sønsthagen

d. 18. Mar. 2003


Weekendavisen

d. 2. May 2003

By

By

Damian Arguimbau

d. 2. May 2003