Bøger / faglitteratur

Farvel arbejde - goddag frihed : en hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister


Beskrivelse


Gode ideer til hvordan du kan designe dit nye liv, så der stadig er nye udfordringer og interesser at pleje og uddybe, således at det arbejdsfrie liv bliver sjovere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. feb. 2014

af

af

Alma Lind Jensen

d. 18. feb. 2014

For kommende og nuværende efterlønnere og pensionister.

Forfatteren (f. 1948) er journalist og gik på efterløn i 2010. Herved opstod idéen til nærværende bog, som er en guide til, hvordan man skaber sig et rart liv efter arbejdsmarkedsårene. For nogle kan det være lidt uoverskueligt, hvad man stiller op med al den dejlige fritid. Det er her bogen har sin mission, idet den kommer med en lang række forslag og anvisninger på, hvordan man får det bedste ud af situationen. Det er nemlig op til en selv at sørge for, at man får det sjovt. Et af hans forslag er en daglig tjekliste for 5 punkter: motion, træning af intellektet, skabelse af glæde omkring sig, aktivt vedligehold af netværk og selvforkælelse. Hvis man dagligt kommer rundt om dem, går det ikke helt galt, og bogen giver læseren inspiration til, hvordan man kan gribe de enkelte punkter an. En sund og fin indstilling og udmærkede forslag. Nogen kan jo have problemer omkring ét eller flere af punkterne. Grafisk er der til gengæld ikke meget spræl i bogen. Lille skrift, en godt-at-vide-fremhævelse efter hvert kapitel med kursiv i en grå(!)boks er hvad layouten svinger sig op til.

Der findes efterhånden en del titler om meningsfuld pensionist- og efterlønstilværelse. Her vil jeg nævne Når jeg bliver gammel, og Seniorfolk - der er brug for os begge 2010.

En gedigen og inspirerende værktøjskasse for seniorer, der skal forlade arbejdsmarkedet og er lidt usikre på, hvordan tiden skal bruges. Lidt undseelig i sit grafiske udtryk.