Bogen er en opdatering og udvidelse af Morbærtræet (sidst 91/48). Det er forfatterens erindringer fra fødslen i Tjekkoslovakiet i 1923, over anden verdenskrigs flugt og internering i blandt andet Auschwitz, uddannelse i Prag i 50'erne og til livet som dansk gift i det lille rolige reservat nord for et hærget Europa. Det er nu som før en erindringsbog med store kvaliteter, måske nu mere bygget op omkring de mennesker Iboja Wandall-Holm mødte undervejs. Opholdet i forskellige fangelejre under krigen, især tiden i Auschwitz, står forståeligt nok tydeligst i erindringen, og det er også stadig bogens stærkeste afsnit hvor forfatteren med sine meget sansede reportager viser knivskarpe billeder af livet i absolut fornedrelse. Kronologien holdes mindre stramt i denne udgave end i Morbærtræet, især i afsnittene om tiden efter krigen. Her centrerer historien sig om tilværelsen som kommunist, både som medlem af partiet og som frafalden. Men man fornemmer klart at krigens oplevelser aldrig slipper taget i et ellers stærkt sind. Der er ikke afgørende store tilføjelser i forhold til Morbærtræet, og beretningens hovedlinjer ændres ikke i denne bog.