Film / nonfiction

Fascination coral reef 3D - hunters and the hunted


Description


En fascinerende film om Maldivernes koralrevs smukke, og spændende dyreliv og fauna.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Sep. 2013

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 5. Sep. 2013

Filmene kan ses af større børn og voksne. Der er flotte skarpe billeder, men ikke mange egentlige oplysninger, så de skal udelukkende ses af æstetiske årsager.

Her er to tyskproducerede film optaget i havet ud for Maldiverne. Formålet er at oplyse om livet på koralrevene, så disse (trods masseturisme og forurening) kan bevares. Seeren præsenteres først og fremmest for farvestrålende fisk: sommerfuglefisk, klovnefisk, hestemakreller og koralbars (for bare at nævne nogle), men også havskildpadder, snegle og søanemoner. "Hunters and the hunted" ser specielt på fødesøgning uden af være hverken blodig eller uhyggelig. "Mysterious world underwater" er en præsentation af det liv, der udspiller sig på koralrevet tæt på ækvator. Filmene er i to versioner: en 3D (der kræver 3D blu-ray afspiller, 3D-tv og 3D-briller) og 2D til almindelig blu-ray afspiller.

Fascination coral reef, 2012 er i samme serie. Pacific abyss, 2011 er en BBC produceret film om koralrev.

Billedsiden er det bedste ved disse to film om koralrev ved Maldiverne. Som seer får man ikke mange oplysninger om koralrev, men en smuk billedmæssig oplevelse. Filmene er ikke nogen uomgængelig anskaffelse.