Fastland

"Albummet lægger ud med den næsten fortvivlede "Not Even Close", der bygger videre på den mørke grundtone fra forgængeren Whispers fra 2014. Men herfra ændrer albummet noget karakter, og musikalsk er det en langt lettere og poppet Tina Dickow, der skubber på melodierne. Selv beskriver sangerinden omslaget i musikken som en konsekvens af, at hun havde lagt guitaren til side under sangskrivningen. Det har givet et mere vidtløftigt lydbillede i sangene, der alle er stramt produceret. Det lyder ret dragende på "Fancy", der med et fængende omkvæd har de hitkvaliteter, som hun tydeligvis opsøger på Fastland. Det er stadig umiskendelig Tina Dickow, men sangene virker fra start at være tænkt til at flyve højt og ikke synke alt for dybt ned i egen sårbarhed".

Read review

"Tina Dickow lyder som sig selv på nyt album, som dog levner plads til lydmæssig nytænkning ... nytænkningen er kærkommen i sangskriverens organiske lydbillede, der tidligere i karrieren har været så nydeligt, at de enkelte sange har haft en kedelig tendens til at falde i ét med hinanden. Jo, Tina Dickows navn rimer fortsat på akustisk guitar, og musikken er stadig pæn, men de nye toner gør underværker ... blandingen af de organiske og det syntetiske indspark får musikken til at leve".

Read review

"Tina Dickows nye album, 'Fastland', er ikke hendes mest personlige, men til gengæld er det overskudsagtigt udadvendt. Det er bare at læne sig tilbage og nyde det musikalske mesterskab ... Jeg synes, man fornemmer, at Tina Dickow har ledt efter noget at skrive om. Tekstmæssigt er det af samme grund ikke Dickows mest ophidsende album. Heldigvis er hun så dygtig en sangskriver og så inciterende en sanger, at 'Fastland' er en nydelse på andre præmisser. Det professionelle knofedt passer på en måde godt til musikkens fyldige udadvendthed. Det flot producerede album har et mættet snit. Hvor Tina Dickow i yngre inkarnationer godt kunne virke lidt gammelklog, møder man på 'Fastland' en fuldmoden sangersangskriver med livsvægt bag stemmen".

Read review