Fata morgana

Roy Jacobsens store udviklingsroman Sejrherrerne (1992) var båret af et dynamisk historiesyn og en tro på litteraturens evne til at skildre det, mens hans nye samtidsroman tværtimod handler omen historieopfattelse og et romanprojekt, som bryder sammen. Romanens hovedperson og fortæller, den midaldrende forfatter John, som har en række socialt engagerede bøger bag sig, er med sinlektorkone og deres to børn midlertidigt flyttet fra det barske Nordnorge, (som de har et mere moralsk og ideologisk forpligtet end lystfyldt forhold til), ned til en lille ferieby ved Oslofjorden.Her håber han at kunne komme ud af den produktionskrise, som han har befundet sig i de sidste fire år, men hans romanprojekt kuldsejler, og disse tre måneder i løbet af sommeren 1992 forvandler hami stedet til en ironisk og undrende iagttager af livet i den socialdemokratiske ferieidyl og dens gentagne ritualer omkring strandliv, midsommerfester og grillparties. Den rolle han af andre og sigselv har fået tildeltsom en kritisk og politisk forfatter krakelerer - og hermed også troen på forandringen og fremskridtet - uden at han af den gmnd har kunnet gøre en dyd af nødvendigheden ogblive postmodernist. Romanen er et ironisk og skarpttegnet portræt af 68- generationen og tiden efter ideologiernes sammenbrud, og den er langt mere end en kunstnerroman, selv om den ikke heltbesidder Sejrherrernes brede læserappel.

Read the full assessment