Den ydre ramme om romanen er fortællingen om Robert, søn af en belgisk sygeplejerske og en amerikansk soldat, der forsvandt under krigen. Robert vokser op i grænselandet mellem Tyskland, Luxemburg og Belgien sammen med sin mor. Omkring dem former sig et persongalleri med mere eller mindre sære eksistenser. Bl.a. Markus, der deltog i slaget om Stalingrad, hvor han pga. chok mistede synet et par døgn, men han fandt det mest belejligt at have mistet det for altid, selv efter krigen foregiver han at være blind. Robert er den eneste, der kender hans hemmelighed, og der udvikler sig et helt specielt forhold mellem drengen og manden. En god bid af bogen handler om slaget ved Stalingrad, og den kan læses som en historisk roman fra anden verdenskrig, men den rummer langt mere end det. Den handler om grænser i både politisk og social forstand, og om de grænser det enkelte mennesker rummer og sætter omkring sig. Den handler om hvad krige gør ved mennesker, hvilke sår på sjælen der bliver resten af livet, ikke kun på den enkelte men på hele familier og deres omgivelser. Set i det perspektiv er bogen desværre sørgelig aktuel. Den er yderst velskrevet og forfatterens engagement mærkes tydeligt. R.J. kendes bl.a. for den meget roste Sejrherrerne fra 1992.