Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Fattige lande : en del af din verden


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2010

af

af

Karsten Boll

d. 25. nov. 2010

Bogens målgruppe er if. forfatterne 3.-4. klasse. Jeg finder 3. klasse for tidligt i forhold til abstraktionsniveau. Derimod oplagt for interesserede læsere fra 4.-6. klasse i natur-teknik, om den fjerne omverden. I forhold til Fælles Mål får man en fin indgang til 2015-målene og fattigdom i verden.

Både Bejder og Øster er kendt for gedigent arbejde og denne bog er ingen undtagelse. Verdens fattigdom set fra 2010 og sat i forhold til 2015-målene sættes fint i relief. Efter en kort præsentation af fattigdom og 2015-målene behandles emnet set ud fra de forskellige verdensdele med de forskelle, der er. Ligeledes er der et opgør med den opfattelse, der siger, at alle i ulandene har skidt. Ved hvert emne er der en indikation af, hvilke 2015-mål indholdet behandler. Afslutningsvis er der forslag til videre arbejde og et kort stikordsregister. Der findes en lærervejledning på www.emu.dk/tema/ulande. Forrest har bogen indholdsfortegnelse. Sproget et let at læse uden det går ud over fagligheden og svære ord og begreber er forklaret på siden, hvor de indgår. Lækkert layout på glittet papir - tospaltet tekst suppleret med mange farvefotos gør bogen tiltalende.

Verden er skæv (06/10), Hvad rager det os? (07/18) og 2015 målene (10/41) i Zapp jorden rundt behandler også emnet, men for lidt ældre.

Fint tilrettelagt materiale for elever fra 4.-6. klasse og andre interesserede læsere.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 20. okt. 2011

af

af

Karsten Møller

d. 20. okt. 2011