Music / jazz

Feels like home


Reviews (2)


ivanrod.dk

d. 27. July 2018

By

By

Ivan Rod

d. 27. July 2018

"Helt utvetydigt hendes bedste til dato - et modent, stringent og dragende album med jazzede versioneringer af kendte sange som Randy Newmans Feels Like Home, John Fogertys Long As I Can See The Light, Graham Nash's Try To Find Me, Johnny Mercer & Barry Manilows When October Goes og Benny Andersson & Björn Ulvaeus' When All Is Said And Done. Man kunne frygte, at de nævnte numre ville stritte i forskellige retninger, men med fornemme arrangementer, stringent musiceren og vokalens mørke og varme glød bliver alt som ét smukt og lettere vemodigt hele".


Jazz special

Nr. 161 (2018)

By

By

Thorbjørn Sjøgren

Nr. 161 (2018)

"En produktion der er kælet for med strygerarrangementer og næsten overpertentlige keyboard-baggrunde. Kombineret med Inger Maries forkærlighed for at trække stort set alting ned til tempi på kanten af det stillestående vil en del lyttere (...) måske hæve paraderne. Det var jeg også i gang med under første aflytning, men stemmens undertiden næsten hviskende intimitet trænger sig ind på lytteren uden at virke postulerende. Her skal ikke demonstreres eller bevises noget som helst, historierne fortælles dæmpet og indtrængende. Det kaldes erfaring. Rasmus Solems klaverspil er mageløst lydhørt og næsten meddigtende, ligesom også koreanske Sungsu Kims basspil er det. Gad vide om Inger Marie er fortrolig med den walisiske sangerinde June Tabor, træk i hendes frasering kunne tyde på det".