Books / nonfiction / billedværker

Fejø : æbleøens saga : stenalder, vikingetid, historie, natur


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. June 2006

By

By

Kirsten Katholm

d. 13. June 2006

Fejø er en lille fire gange fire km stor ø beliggende lige nord for Lolland og er den største ø i Smålandshavet. Denne flotte bog indeholder en spændende skildring af Fejøs udvikling og historiske betydning. Klimaet er mildt, og det har betydet, at der har kunnet dyrkes mange forskellige slags frugttræer i store æbleplantager. Desuden kan der på Fejø også dyrkes mere sydlandske frugter som figner, morbær, mandler og valnødder. Bogen giver en bred belysning af naturen med planteliv og fugleliv i landet og på vandet. Øen har et stort internationalt fuglebeskyttelsesområde med store bestande af vadefugle. Mindesmærker og karakteristiske steder på øen omtales gennem en længere historisk udredning om udviklingen i jernalderen, broncealderen og vikingetiden. Der berettes om øens erhvervsliv - både historisk og i nutiden med landbrug, frugtavl og turisme. Et flot layout med fine farvefotografier, der på glimrende vis supplerer det omfattende indhold om Fejø. En interessant lokalhistorisk udgivelse, der vil være spændende læsning både for beboerne på øen, for besøgende turister og for alle andre, som bare gerne vil vide noget om Fejø.