Feltpræsten var i aktion i det tidligere Jugoslavien i 92-93, sammen med det første danske kontingent fredsbevarende styrker. De var udstationeret i Kiseljak. Præsten giver sin personligeopfattelse af oplevelsen og kommer uundgåeligt ind på konflikten og dens baggrund. Jeg synes heller ikke at det er uvæsenligt, at han kommer ind på sin egen families betænkeligheder ved at han skalaf sted : Hvorfor skal han evt. dø for andres skyld? Dagligdagen var præget af rutineopgaver, og danskernes evne til at skabe hygge kom i højsædet. Det virker som om forf. har været fascineret afoplevelsen, og han har utvivlsomt udført en yderst nødvendig opgave blandt de udsendte danske. Han påtog sig opgaver, som normalt lå uden for præstens opgaver, men det var med til at skabesammenhold. Bogen er let læst, og dens væsentligste funktion er skildringen af dagligdagen blandt soldaterne. Der er nogle få billeder i bogen, herunder af hans kontor, der blev bygget som en dansklandsbykirke. Stol på Gud oghold krudtet tørt, som det hedder i forordet.