Books / nonfiction / erindringer

Landet hvor børnene kaster med bananer


Description


Sandra Valentina Tolic (f.1965), der er flygtning fra det tidligere Jugoslavien, beretter om sin personlige søgen efter egen identitet i lyset af en altødelæggende krig.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Nov. 2009

By

By

Anny Skov Madsen

d. 16. Nov. 2009

En personlig bog om at finde mening med livet, der henvender sig til åndeligt søgende mennesker, der også er interesserede i clairvoyance.

Forfatteren er født i Bosnien i 1965 og flygtede i 1992 til Danmark. Hun fortæller om sin katolske opvækst, om faderens synske evner og hendes egne oplevelser med ånder og syner om, hvad fremtiden bringer. I Danmark blev hun lærer i Dansk Flygtningehjælp og arbejder i dag med undervisning i kreative fag. Det var ikke uden omkostninger at flygte til Danmark, det blev til forliste parforhold, depressioner og selvmordsforsøg. Overlevelsesinstinkt og en stærk følelse af kærlighed og en guddommelig mening med det hele samt meditation, gav hende styrke til at gå videre. Hun trækker på Dalai Lamas tankegods og møder også selv en guru, Amma. Der er velmenende leveråd om kvinder, parforhold og om at finde de indre værdier.

Merete Gundersen fortæller i Min spirituelle dagbog, 2004 om sin vej til det guddommelige. Også L. Carroll: Vejen til dit indre rige, 2002 følger samme spor.

Forfatteren fortæller om sin anderledes opvækst i Bosnien, om omkostningerne ved at flygte til Danmark og om sine op- og nedture. Det er en snakkende og velmenende personlig bog om den ydre og indre rejse til at finde kærlighed og balance igennem meditation. De mange almene råd bliver desværre lidt for bedrevidende.