Books / nonfiction

Ferrari Dino : historien om den "lille Ferrari"


Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Carsten Güllich-Nørby

2007

Lille bilhistorisk bog, der henvender sig snævert til Ferrari-entusiaster, men også bredt til alle bilinteresserede med spændende bilhistoriske detaljer om en af de mest berømmede og karismatiske bilmærker overhovedet, Ferrari.

Forfatteren, der her skriver sin første bog, tror jeg gladelig og gerne indrømmer, at være solidt bidt af bilentusiast-bacillen. Her af italienske biler og især Ferrari. Han fortæller levende om sit første møde med en Ferrari i barndommens Vejle, hvor han dropper fritid og skoletid og i stedet belejrer sit livs første levende Ferrari opstaldet udenfor Grand Hotel. Hans bog fortæller med mange detaljer, både tekniske og bilhistoriske, om "den lille Ferrari", der ikke som sine 12-cylindrede brødre har "il cavalino rampante" (den stejlende hingst) som mærke, men i stedet prydes af kælenavnet på Enzo Ferraris alt for tidlige afdøde søn, Alfredo (Dino) Ferrari (1932-56). En Dino drives altid "kun" af 6 cylindre, og det udfordrende arbejde med at afbalancere netop en V6-motor beskrives bl.a. i bogen. Selv husker jeg den lille smukke meget røde dejligt "vrummende" Dino, som skuespilleren Tony Curtis har fornøjelsen af i sin rolle som Danny Wilde fra kult-serien De uheldige helte.

Andre bøger på dansk om Ferrari er naturligvis Christian Frost' modelmæssigt mere omfattende Legenden om Ferrari, men denne nye bog er den eneste som koncentrerer sig om de om de 6-cylindrede Dinoer.

Entusiastisk flot fortalt bog om en bilhistorisk perle.