Efter fem år fortsættes historien om den skønne og lidt magiske Vianne Rocher, som for altid forandrede landsbyen Lansquenet i det sydlige Frankrig og som vi hørte om i Chokolade og Chokoladeheksen. Bøgerne læses bedst i sammenhæng og tilbyder underholdende og krydrede sydfranske dufte for et kvindeligt publikum.
Vianne og hendes nu to døtre Anoux og Rosette forlader for en stund Roux på flodbåden i Paris for at rejse tilbage til landsbyen, som Vianne nogle år før satte på den anden ende med sit chokolademageri. Men landsbyen har forandret sig radikalt: store flokke af nordafrikanske immigranter har slået sig ned i byen, som nu byder på både en minaret og burkaklædte kvinder. Og hendes gamle modstander Fader Francis er faldet i unåde. I chokoladebutikken bor nu den mystiske, tavse og indhyllede Inez, som både nye og gamle indbyggere frygter, og Vianne er straks i sit es og viser evner som kulturel brobygger - ikke mindst gennem maden. Dæmonerne må bekæmpes og tyste hemmeligheder må bringes op til overfladen, før byen igen kan finde hvile.
Den sydfranske stemning finder vi også i rigeligt og mere litterært mål hos Marcel Pagnol i bøgerne om Kilden i Provence og i Erik Poupliers bøger om Barbaroux. Hos Joanne Harris får vi tillige det magiske twist.
Underholdende og lidt kulørt, men absolut velskrevet sydfransk stemningsbillede, som indholds- og stemningsmæssigt ligger tættere på Chokolade end på Chokoladeheksen. Godt at Harris droppede hekseriet.