Bogen henvender sig bredt til mennesker, der er nået til et punkt i livet, hvor der skal andre boller på suppen end karriere og en propfuld kalender - nemlig fordybelse og indre vækst. Så det vil nok være et forholdsvis modent publikum og måske især den kvindelige halvdel, der vil blive tiltrukket af bogen, som kan formidles i sammenhæng med de mange andre titler i selvhjælpsgenren.
Sanna Ehdin kendes især for Det selvhelbredende menneske, 2003, hvor hun argumenterede for det holistiske menneskesyn. Siden er det blevet til flere titler i selvhjælpsgenren. Således også denne, hvor hun fokuserer på indre vækst og glæde i livet. Glæde og lykkefølelse hænger nemlig ikke sammen med ydre succes og fremgang, hvad vi ellers ofter forfalder til at tro og handle efter. Derfor reduceres dagene til to-do-lister, og lykken er noget, der kommer hvis bare -. Bogen argumenterer for nogle andre opfattelser og giver hertil nogle værktøjer og øvelser. God sammenhæng i fremstillingen og godt sprog, der glider af sted.
Bogen ligger i tråd med mange, mange andre bøger i coaching- og selvhjælpsgenren, som udkommer i disse år. Dens styrke er dens seriøsitet samt forfatternavnet, der allerede er slået fast.
Fin og velskrevet selvhjælpsbog, der henvender sig bredt til et modent publikum. Bogen fokuserer på de sider af menneskelivet, der generer ægte følelse af glæde, hvilket er noget ganske andet end ydre succes og fremgang.