Bogen er skrevet til lærere, der gerne vil vide mere om, hvorfor de er så gode i Finland - og om det er rigtigt, at de er så gode? Forfatteren har gennem tre år gennemført et ph.d.-projekt om finske skoleforhold, men bogen fremlægger ikke forskningsresultater. Den indeholder "erfaringsbaserede partsindlæg". Og det gør den aldeles fremragende! I et letlæst, kontant fremsættende sprog med masser af sammenlignende eksempler fra genkendelig dansk skolehverdag beskrives oplevelser og iagttagelser på tre ret så forskellige finske skoler med fremhævelse af de fællestræk, der kan karakterisere finske skoleforhold. Det er spændende læsning, der giver blik for de små detaljer i undervisningspraksis og voksenholdninger, der gør en forskel mellem dansk og finsk pædagogik - trods de mange ligheder, der også gøres opmærksom på. Her er masser af stof til refleksion og diskussion for lærere, der er optaget af udvikling af egen praksis - mere end den sædvanlige todages studietur til Helsinki kan give. Efter et indledende afsnit om de vigtigste forhold, der adskiller finsk og dansk skolepraksis, beskrives i tre kapitler de besøgte skoler for at slutte med et perspektiverende kapitel med forslag til forandringer. Der er ikke tilsvarende fremstillinger, hvor beskrivelser af finske forhold sammenholdt med tilsvarende danske lægger op til overvejelser og praksisændringer.