"Det er dekadencen, David Bowie introducerer i rockmusikken i denne periode. Så hvis man ikke kan lide transseksualitet, stoffer, teatralske dragter, rollespil, vrængende vokaler, selvmord, vanvid, mysticisme, rumfart, elektriske guitarer og en generelt anløben moral, så er det ikke her man skal stå på. Men for os andre er det fascinerende at dyrke, hvordan Bowie over en så relativt kort periode undfanger de virkemidler, musikalske som visuelle, som ændrer rockmusikken så grundlæggende. Med sine amerikanske våbenbrødre Iggy Pop og Lou Reed, for hvem Bowie producerer hovedværkerne Raw Power og Transformer (samtidig med alt det her), injicerer han et ordentligt skud saliggørende modernisme i rockmusikken. Der er ikke rigtig noget, som har været det samme siden".