Henvender sig især til læsere af nyere dansk lyrik.
Bogen er en del af forlaget Jorinde & Joringels seneste udgivelsesrække af digtsamlinger, en såkaldt tredje serie, efter forlagets genopståen i 2008. Her er typisk tale om nyere yngre forfattere, og som i denne serie og hver deres udgivelse, har fået "tildelt" 32 sider til at boltre sig på. Nærværende bogs forfatter Christian Stokbro Karlsen debuterede i 2002 med Kerygma og i 2010 udkom Affald.Han har desuden fået udgivet tekster i danske tidsskrifter, bl.a. Apparatur. Fjernarkiv er meget stringent i sin opbygning og indhold. Den er inddelt i to større afdelinger med parvise strofer hele bogen igennem. Her er delvis tale om en meget præcist struktureret prosalyrik, som er ganske læsevenlig for også mere uvante lyriklæsere. Temaet er døden, som både noget fysisk og konkret, og samtidig rummer teksterne mere overordnede eksistentielle overvejelser.
Kan overordnet set, herunder i bl.a. form og layout, sammenlignes med nyere udgivelser fra Jorinde & Joringel og deres seneste udgivelsesrække af digtsamlinger. Lånere som har læst Christian Stokbro Karlsens forrige udgivelse Affald vil ikke blive skuffede.
Sammenlagt en glimrende digtsamling, som med sin konsekvente form og stringente tematiske indhold om døden, er ganske stærk læsning.