"Steven Ellison er manden bag hiphopsoul fænomenet Flying Lotus og desuden grandnevø til Alice Coltrane, der var gift med en anden jazzlegende, saxofonisten John Coltrane. Slægtskabet kan spores på hans filmiske, varme og spirituelle nye album, 'Flamagra' ... Selv om Flying Lotus oftest beskrives som en hiphop-producer med samme legende og klippeklistrende temperament som hiphopproducerne Madlib og J Dilla, befinder han sig oftest i sin egen verden, svævende og flyvende imellem den jazzede, eksperimenterende hektiske, soulede elektroniske verden, langt væk fra jordforbindelsen og ordnede genrekonventioner ... han viser med sit sjette album, at han er og bliver et af de mest interessante knudrede hoveder i moderne eksperimenterende musik. Selv om Flying Lotus farer vild og totalt har mistet jordforbindelsen på dette album, er der fine glimt af sublim musikalsk nysgerrighed og stor, søgende ekspressionisme".