Books / fiction for children / billedbog

Flere af Ib Spang Olsens bedste


Description


Hvordan vi fik vores naboer: En ganske almindelig familie bestående af far, mor to børn og en hund bliver forvandlet til en vaskeægte sørøverfamilie - og så sejler de ud på sørøvertogt. Mosekonens bryg: Mosefolkene holder til ude i mosen. De er kun fremme, når det er nat og mørke. De kan nemlig ikke tåle solskin. Pjer Brumme: 8 fortællinger om plysbjørnen Pjer Brumme der bor hos pigen Stine. Gamle fru Glad og hendes hund: Billedbog med rim og remser. Kattehuset: Laura og Lasse flytter ind i det moderne boligbyggeri Højgården. Der er ikke et barn at se, men bag det golde højhusmiljø er en magisk verden med plads til børn og fantasi. Mariehønen: Det hele begyndte med det hvide papir, så kom den lille runde ting, som blev til mariehønen. Den mødte mange nye venner. Lige fra paddehatten over drengen til lokomotivet og mange flere, som nu allesammen er marihønens gamle glade venner.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. Oct. 2009

By

By

Bo Knudsen

d. 7. Oct. 2009

Yderligere seks af Ib Spang Olsens historier genudgivet i en samlet udgave. Disse er fra årene 1966-1974. En lækker bog der kan erstatte de ældre, nok slidte, udgaver i bibliotekerne. Og som nybagte bedsteforældre (med Spang Olsens behagelige stemme stadigt klingende i ørerne) ikke vil tøve med at købe som gave. Målgruppen er de ca. 3-7-årige.

Hvordan vi fik vores naboer, Mosekonens bryg, Pjer Brumme, Gamle fru Glad og hendes hund, Kattehuset og Mariehønen. Alle dejlige historier der fortjener en plads i børnebiblioteket og i børns hoveder. Både tekst og illustrationer har en ro og en fantasi, der gør dem egnede til oplæsning. Også for nutidens børn. Papiret er kraftigt og tegningerne er i farver. Formaterne er udvidet eller skrumpet en smule, så de passer til sidestørrelsen.

Ligner helt Ib Spang Olsens bedste (2008/50). Historierne er kommet i flere udgaver gennem tiden. Både med og uden farver og nogle i et lidt større eller mindre format end her. Der er ikke noget at udsætte på denne udgave.

En flot samlet udgave som denne, er med til at sikre, at Ib Spang Olsens finurlige og fantasifulde billedbøger står som et frisk og indbydende tilbud til vores lånere. Også dem der ikke har minder og nostalgi som den primære drivkraft.


Berlingske tidende

d. 6. Nov. 2009

By

By

Martin Krogh Andersen

d. 6. Nov. 2009



Information and editions