"Kan fluerne se deres bagben/ uden at vende hovedet?" spørger Sten Kaalø i samlingens titeldigt. Det lille ildesete insekt dukker op flere steder i bogen, bl.a. i prosadigtet "Fødselsdagen" som i en lang panorerende bevægelse følger en flue i dens flugt fra maden på frokostbordet ud over det danske sommerland. Der er tætte sansninger af natur og vejrlig i samlingen, hvis komposition spejler årstidsrytmen fra forår over sommer og frem mod vinter, men også kærlighed og erindring er gennemgående motiver. Det sidste var også temaet i SK's foregående digtsamling, Længere inde i rummet, 2004, men det meget komplekse billedsprog er her afløst af en langt mere lettilgængelig og ubunden form. Digtene beskriver det at være hjemme i tilværelsen - "verden er virkelig" - men også hjemve og undren. Alt er åbent, muligt, men rummer på samme tid en gåde: "-vi ser det, og ser det ikke,/ alt er lige til at gå til/ og utilgængeligt,-". Digtene er lette at læse, og lige så lette at være glade for. Uden at ende i moralsk opbyggelighed eller lommefilosofi handler de om de enkle og fundamentale ting i livet: "At vi er", for nu at bruge forfatterens egen formulering.