Bøger / faglitteratur / årspublikation

Fodboldåret : de bedste kampe fra dansk og international fodbold. Årgang '07


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Henrik H. Pedersen

2008

Ny årbog, der henvender sig til alle fodboldinteresserede læsere og især vil være et hit for de større drenge fra omkring 12-års alderen. Tekstmængden er fyldig og seriøs, så der er også noget "rugbrød" for den voksne fodboldnørd.

Bogens forfatter Erik Stig Andersen er en stor kender af dansk og international fodbold og er desuden en erfaren billedjournalist. Det sidste ses tydeligt, idet man virkelig har kælet for bogens billedside. I det hele taget har bogen et indbydende layout. Indeholdsmæssigt kommer man forholdsvis elegant rundt om fodboldårets vigtige emner. Her er fyldige vinkler på den danske superliga, landsholdet og pokaltuneringen. Man kan desuden få opsummeret den internationale vinkel med bl.a. Champions League og UEFA-cup. Sympatisk nok er der også levnet plads til VM i kvindefodbold og gadebold for hjemløse. Sidst i bogen er gengivet en fyldig statistik.

Minder om forlaget Carlsens fodboldårbøger eller man kan konkludere at de supplerer hinanden. Nærværende bog rummer dog både dansk og internationel fodbold i samme årbog og en større tekstmængde. I nærværende bog kommer man desuden bedre rundt om superligaklubberne og bogens otte siders statistik er glimrende.

I fodboldens verden og især blandt spillere og trænere er man aldrig bedre end næste kamp, men fans glemmer ikke så let og elsker at dyrke fortiden. Sammenlagt en lettilgængelig og samtidig seriøs appetitværker til forårssæsonen. Så bogen her kan bestemt anbefales sammenlignet med Carlsens fodboldårbøger.



Informationer og udgaver